7/1 - 2025

Velkommen til 2025, hvor vi er på trapperne med den nye strategi for nationalkommissionens arbejde i 2025-28. Den vil blive præsenteret særskilt til hele UNESCO-familien og til øvrige interessenter i løbet af den kommende måned.

 

Vi har i nationalkommissionen haft stor gavn af årsmødet i november 2024, hvor 45 deltagere fra hele viften af UNESCO-aktiviteter i Danmark var samlet for at drøfte etablering og udvikling af UNESCO-steder. Der er stor lyst til at samarbejde på tværs af UNESCO-skoler, verdensarvssteder, geoparker, biosfæreområder, UNESCO kreative byer og de mange andre initiativer, der er i gang. Det bliver en af de store strategiske opgaver, vi i nationalkommissionen glæder os meget til at samarbejde med UNESCO-familien om. Læs mere om årsmødet her: Vellykket UNESCO årsmøde i Kolding - UNESCO.

 

Et af de andre højdepunkter i år bliver fejring af UNESCOs 80-års jubilæum. UNESCO blev etableret den 16. november 1945, kort efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Organisationens formål var og er stadig at fremme internationalt samarbejde inden for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation for at bidrage til fred og sikkerhed i verden. Baggrunden for dens oprettelse var de ødelæggelser, som krigen havde påført både mennesker og kulturarv, samt et ønske om at bygge bro mellem nationer og forhindre fremtidige konflikter gennem dialog og samarbejde. Det er et lige så vigtigt formål i dag som for 80 år siden. Det vil vi gerne markere med hele UNESCO-familien, og vi vil formidle både nationalkommissionen men også meget gerne jeres egne initiativer. Del derfor endelig jeres historier, arrangementer mv. med os via UNESCO-sekretariatet: unesco@uvm.dk

 

Glædeligt nytår!

UNESCO's Global Education Monitoring Report 2024/25 fremhæver flere tendenser og spørgsmål, der er relevante for Danmark og den globale uddannelsesindsats. Globalt fremhæver rapporten behovet for, at uddannelsessystemer tilpasses moderne udfordringer som klimaforandringer, digital transformation og sociale uligheder. Den understreger uddannelsens rolle i at bekæmpe diskrimination og fremme social samhørighed, områder hvor Danmarks fokus på kulturel mangfoldighed og inkluderende praksis fremhæves sammenlignet med andre lande.​

 

Læs mere om rapporten på UNESCO's hjemmeside her.

UNESCO’s Youth Report on Technologhy in education 2024 fremhæver fem hovedpointer om: Adgang og lighed, Inklusion og relevans, digital kompetence- og kapacitetsopbygning, Involvering af unge samt Etik og sikker anvendelse.

 

Læs mere om rapporten på UNESCO’s hjemmeside her.

Siden Roskilde Domkirke i 1995 blev optaget som UNESCO Verdensarv har der været et stort ønske om at styrke formidlingen af Domkirken og dens historie. Pengene til at oprette et besøgscenter for Roskilde Domkirke er nu fundet. Centret skal både fortælle om domkirken som arkitektonisk pioner og de kongelige grave, som gennem århundreder har formet kirkens udseende. Optimalt beliggende i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ får det nye verdensarvscenter samtidig en vigtig funktion med at binde byen, palæmiljøet og Roskilde Domkirke sammen i en storslået kulturhistorisk oplevelse.

 

Palæet, der ejes af staten, er opført i 1730’erne og tegnet af den berømte arkitekt Laurids de Thurah, som også står bag Eremitageslottet og Fredensborg Slot. Det nye verdensarvscenter forventes at åbne i løbet af 2028 og får også café, butik og undervisningsmiljø.

 

Læs mere her.

På det smukke UNESCO verdensarvssted Koldinghus mødtes 45 deltagere fra UNESCO-familien i Danmark til sit årsmøde i november 2024. Omdrejningspunktet var udvikling af UNESCO-steder i Danmark på tværs af de forskellige UNESCO-initiativer.

 

Læs mere om årsmødet her. 

Mads Randbøll Wolff fra den danske national- kommission ledte en paneldebat ved COP16 Colombia oktober 2024 om UNESCO Biosfærereservater: Håndtering af den tredobbelte planetkrise gennem videnskab, journalistik og kunst. Debatten satte fokus på forskernes, journalisternes og kunstnernes centrale roller i at fremme og beskytte biodiversiteten. Diskussionerne understregede vigtigheden af samarbejde mellem disse grupper for at sikre implementeringen af den globale biodiversitetsramme (Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework). Panelet fremhævede behovet for at støtte og fremme lokale handlinger og at anvende UNESCOs MAB-program (Man and the Biosphere) mere aktivt og strategisk som ramme for at opnå biodiversitetsmålene..

 

Læs mere om MAB-programmet her.

Se den inspirerende liste over de nye ikke-materielle kulturarvsgodkendelser fra hele verden. Intangible Cultural Heritage (ICH) omfatter praksisser, udtryk, viden og færdigheder, som samfund, grupper eller enkeltpersoner anerkender som en del af deres kulturelle arv.

 

Denne arv overføres ofte fra generation til generation og udvikler sig i takt med de samfund, der bærer den. Formålet med UNESCO's arbejde med immateriel kulturarv er at beskytte og anerkende disse traditioner og fremme kulturel diversitet.

 

Eksempler på immateriel kulturarv er: mundtlige traditioner som historiefortælling og myter, scenekunst, ritualer og ceremonier, traditionelle håndværk og fællesskabsbårne traditioner. Den nordiske tradition for klinkbyggede både, som også inkluderer Danmark, blev i 2021 optaget på UNESCO's liste over verdens immaterielle kulturarv.

 

Se de nye steder her.

Kulturminister Jakob Engell-Schmidt udskrev d. 23. december en folkehøring om ideer til dansk immateriel kulturarv, der bør værnes om. På baggrund af de indkomne forslag, hvor der er deadline d. 8. januar, vælges en shortliste, der kommer til afstemning som led i folkehøringen. Herefter tages kontakt til UNESCO i forhold til videre proces med dansk repræsentation på den internationale liste. Vi glæder os til i den danske UNESCO-nationalkommission at følge initiativet. Læs mere om folkehøringen her.

 

Fri forskning, samarbejde som integrerer lokale initiativer med den globale dagsorden, en monitorering af forskningsfriheden, og et initiativ til en dansk implementering af UNESCO’s forskningsårti. Det var blandt hovedkonklusionerne på det internationale seminar, der den 27. november samtidig var en ”forpremiere” i København på UNESCO’s globale dekade (årti) for forskning til gavn for blandt andet en bæredygtig udvikling for klimaet og biodiversiteten.

Seminaret var arrangeret af UNESCO’s nationalkommission i samarbejde med UBVA (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde) under Akademikerne og med stor bevågenhed både i UNESCO’s hovedkvarter i Paris og blandt en række medlemsstater.

Det var derfor en stor anerkendelse, at Lidia Brito, UNESCO’s vicegeneraldirektør for den naturvidenskabelige sektor, åbnede seminaret med en beskrivelse af den dekade, som UNESCO få dage senere officielt skulle åbne i Columbia. Hun understregede, at visionen er globalt at understøtte et frit forskningsmiljø, som kan adressere både de samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer, som forskningen møder. Desuden skal en pluralistisk og repræsentativ kultur sikres, som kan engagere alle sider af forskningen.

Formålet er at skabe en stærkere innovation og et større samarbejde mellem forskere og samfund. Det er netop essensen i det 10-års projekt, som UNESCO har lagt fra land med, hvor der løbende bliver mulighed for at søge midler til projekter og aktiviteter, som fremmer mulighederne for indflydelse, stærkere organisationer, forskningsfrihed og samarbejde.

Der var cirka 50 deltagere på seminaret, hvor forskere fra både Danmark og udland deltog og bidrog med tanker og ideer til at støtte op om forskningens årti, hvor et af de centrale elementer var planerne om oprettelse af en monitorering af forskningsfriheden. Her blev vi i Danmark inspireret af et sådant hollandsk projekt ”Safe Science” med ejerskab hos både forskere, universiteter og det offentlige.

 

Malene Nielsen Mansour fra den danske delegation ved UNESCO, samt Mads Randbøll Wolff fra den danske nationalkommission, deltog i paneldiskussionerne. Generalsekretær for nationalkommissionen, Rasmus Biering-Sørensen, holdt et oplæg om UNESCO’s 2017-rekommendation om videnskabens centrale rolle i en positiv samfundsudvikling.

Formanden for UBVA, Morten Rosenmeier, konkluderede, at seminaret bør føre til, at vi også i Danmark tager UNESCO’s forsknings-årti til os, for det er en oplagt mulighed for at styrke den frie forskning gennem meget mere globalt samarbejde.

De næste oplagte tiltag vil være dels monitoreringen og dels oprettelse af en dekadekomite, som kan sikre, at ordene også bliver til handling.